Der er en større andel af personer, som køber en brugt bil kontra ny bil. Ved leasing af bil er de økonomiske fordele også størst ved køb af en bil, som er ældre. Dette skyldes bl.a. størrelsen på registreringsafgiften, som er fastlagt fra SKAT og er opgivet i en procentsats i intervaller ud fra bilens 1. indregistrering.
Køb af bil er altid en tillidssag - specielt hvis det er et privat køb af brugt bil. Det er vigtigt at være grundig inden købet for at sikre sig mod unødvendige overraskelser.
Ved køb af bil er der mange overvejelser, som du skal gøre dig, før du underskriver en købsaftale. Der foreligger et stort forarbejde. Ikke blot i beslutningen om mærke, model og årgang, men også hvorvidt det skal være en benzin, diesel, el eller hybridbil. Eller beslutningen om enten, at købe gennem en privatperson, en forhandler eller importere en bil.
For at hjælpe dig og give dig de bedst mulige betingelser ved køb af brugt bil, har vi udarbejdet en liste med de ting, som du skal være opmærksom på. Du kan se listen længere nede på siden.
Læs mere
Hos Global Car Trading køber og sælger vi biler dagligt i både ind- og udland. Det har vi gjort siden 2005. Vi har derfor flere års erfaring og kender til faldgruberne og ved, hvilke spørgsmål som er vigtige at få stillet og hvilke papirer, som er vigtige at få i hænde ved købet.
Ønsker du professionel rådgivning ved dit næste køb af bil, så stiller vi os gerne til rådighed. Vi assisterer dagligt kunder ved anskaffelse af bil og vi deltager i det omfang, som du ønsker. Det kan være, at du blot ønsker hjælp til gennemgang af papirerne eller ønsker vores hjælp lige fra gennemgang af bilen til den endelig købsaftale underskrives. Vi tilbyder forskellige pakker afhængig af, hvor meget hjælp du ønsker.
Du kan se og downloade vores pakker her på siden.
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os. Så kan vi sammen vurdere, hvor vi bedst kan hjælpe dig.
Tjek bilen i skarpt lys og kig efter ridser og buler fra en skrå vinkel. Kig langs bilen efter små eller store buler.
Ujævne overgange ved døre, motorhjelm, bagklap, skærme bør vække mistanke. Er der spor af malerarbejde som farvetåge, "appelsinskal" eller farveforskelle, bør bilen kontrolleres af et autoriseret værksted. Den bedste løsning vil være Dekra, der har mulighed for at lave en detaljeret rapport på bilen
Rust er ikke længere et stort problem på nyere biler, men kontrollér dog altid dørkarme, motorhjelm og bagklap samt skærme, undervogn og udstødning.
Vær opmærksom på detaljerne og brug tilstrækkelig tid herpå! Undersøg lygteglas for- og bag, udvendig belysning, interiør, motor- og bagagerum samt taget såfremt der er tale om en cabriolet. Er der et forholdsvist stort slid?
Undersøg tilstanden på komponenter såsom batteriet. Check olie, vand og syre-niveau. Findes der spor af en nyligt udført vedligeholdelse eller reparation?
Vær opmærksom på ujævne eller usædvanlige motorlyde. Tomgangshastigheden skal være konstant.
En prøvekørsel bør tilbydes uopfordret. Tag en passager med, og brug tilstrækkelig tid. Kør om muligt en kendt rute og afprøv forskellige kørselssituationer, by, landevej samt motorvej.
Før du kører skal du være opmærksom på motortemperatur og motorstøj. Sluk for radioen ved prøvekørslen og vær opmærksom på mislyde fra motor, bagtøj og dæk. Husk at bilen skal være forsikret ved prøvekørslen, og at der i givet fald er en selvrisiko.
Læs mere
Kontroller køretøjets papirer og især registreringsattesten for at være sikker på, at sælgeren ejer alle rettigheder til at kunne sælge dig køretøjet. Kræv eventuelt en fuldmagt. Er der tale om en tysk bil, skal der foreligge "Zulassungsbescheinigung teil I", også kaldt "Fahrzeugcshein" og Zulassungsbescheinigung teil II", også kaldt "Fahrzeugbrief", som skal stemme overens med bilens data, herunder stelnummer.
Kontroller om der evt. foreligger servicehæfte, samt at dette stemplet i forhold til bilens kørte kilometer. Er alle service overholdt på autoriseret værksted? Er der sammenhæng i tidsinterval og kørte kilometer?
Er der foretaget reparationer eller ændringer af køretøjet, bør der foreligge dokumentation herpå. Uoriginalt tilbehør eller ekstraudstyr skal være registreret i registreringspapirerne (et krav specielt i Tyskland), og der skal mindst foreligge en generel driftstilladelse (ABE).
Forsigtighed tilrådes, hvad enten det omhandler kontant betaling, bankoverførsel eller via "Western Union". Det samme gælder for en såkaldt "treuhandservice". Mange af disse tjenester fører til falske hjemmesider.
Den bedste måde at betale for dit køretøj er ved, at få din bank til at lave en straks-overførsel. Dette gøres efter bilen er kontrolleret samt nøgler og dokumenter. Dette kan normalt effektueres i løbet af et par timer, hvilket betyder, at hverken du eller sælger snydes. Denne måde forhindrer også, at der skal transporteres en større sum kontanter.
Omregistrerer din brugte bil så hurtigt som muligt ved dit lokale motorkontor. Hertil skal du bruge:
Har du spørgsmål til ovenstående eller ved køb af bil, så er du altid velkommen til at kontakte os.
Se vores pakker og priser ved hjælp til køb af bil.